x

Tower Of Power til Danmark

Tower Of Power til Danmark

Skal man tro den amerikanske soulgruppe Tower Of Power, så er det eneste, der kan tænde dem en sjælfuld sang, og dem bliver der rig mulighed for at høre en masse af, når gruppen til november lægger vejen forbi både Amager Bio og Horsens Ny Teater.

Det over 40 år gamle band gæster nu igen Danmark med de to band-grundlæggere Emilio Castillo på tenor-saxofon og Stephen "Doc" Kupka på baryton-saxon i forreste geled. Bandet har besøgt Danmark mange gange genne årene, og har udover at afholde deres egne koncerter gennem tiden også turneret eller indspillet med prominente navne som Sly Stone, Credence Clearwater Revival, Aerosmith, Madonna, Smokey Robinson, Rod Stewart og Elton John. Gennem 90'erne fungerede Tower Of Power desuden som backingband for Huey Lewis & The News, og deres blæsersektion medvirkede også på Zapp Zapps andet album "You Better Believe" fra 1993.

Der har været nogle udskiftninger i gruppen gennem årene, og det samlede band-lineup ser derfor således ud i denne omgang:

Adolfo Acosta - trompet
Mic Gillete - trompet
Larry Braggs - sang
Emilio Castillo - sang, saxofon
David Garibaldi - trommer
Stephen "Doc" Kupka – saxofon
Tom E. Politzer - saxofon
Rocco Prestia - bas
Roger Smith - keyboards
Jerry Cortez- guitar

Hele flokken kan opleves i Amager Bio 8. november og i Horsens Ny Teater 10. november. Billetsalget starter mandag den 27. september klokken 10:00, og billetter kan købes via Billetnet (til Amager Bio) og Billetlugen (til Horsens Ny Teater).


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA