x

MTV holder dansk pre-party

MTV holder dansk pre-party

Det årlige MTV Europe Music Awards finder hvert år sted i en europæisk storby. I 2006 var det i København, og i år afvikles showet i Caja Magica i Madrid og bliver sendt på MTV søndag den 7. november kl 21.00.

Danskerne behøver dog ikke rejse så langt væk for at opleve lidt af MTV-showets glimmer og glamour, for onsdag den 3. november ruller MTV den røde løber ud og tager hul på MTV EMA med et pre-party i Øksnehallen i København, hvor den danske musik bliver hyldet.

De nominerede i kategorien "Best Danish Act": Medina (billedet), Alphabeat, Burhan G og Turboweekend har alle meldt deres ankomst til MTV EMA pre-party sammen med en special guest. Mellem koncerterne spiller en af Danmarks mest roste og internationalt succesfulde dj's, Rune RK.

MTV EMA pre-party bliver optaget og sendt på MTV senere på året.

Billetterne til MTV EMA pre-party kan købes via Billetlugen fra mandag den 4. oktober kl. 10:00. Ved køb af billetten deltager man samtidig i lodtrækningen om en tur til Madrid, hvor man sammen med en ven får mulighed for at overvære MTV Europe Music Awards. Vinderen bliver trukket i løbet af aftenen.

Aftenen bliver præsenteret af MTV's vj's Christine Milton og Mattias Hundebøll.

Læs mere om MTV EMA pre-party og find link til billetsalg på www.mtv.dk.

MTV EMA bliver i øvrigt sendt live ud til mere end 212 millioner hustande i mere end 40 lande i Europa, Mellemøsten og Afrika.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA