Nyhed

Front Line Assembly klar til dansk koncert

Vi har fanget industrial-veteranerne forud for deres koncert i Århus

Næste weekend finder RECession Festival sted på VoxHall og V58 i Århus. Et af hovednavnene er det canadiske industrial-band Front Line Assembly, som spiller på VoxHall lørdag den 9. oktober. GAFFA har fanget forsanger og grundlægger Bill Leeb til en snak om, hvad vi kan forvente.

Sidst I optrådte i Danmark var i København tilbage i 2006 – hvad er der sket hos Front Line Assembly siden dengang?
 
Bill Leeb: - I 2007 drog vi på turné i Nordamerika og Europa for at promovere vores "Fall Out"-ep. Derefter brugte vi et par år på at fokusere på vores nye album, "Improvised Electronic Device". Omkring samme tid drog vi også på turné med Delerium, både i Europa og USA, samtidig med at vi arbejdede på nyt Front Line Assembly-materiale. I juli drog vi på en mindre Europa-turné i forbindelse med "Improvised Electronic Device", hvor vi spillede på et par festivaler og ved specielle lejligheder. En af disse var Gothic Festival i Belgien, hvor vi var hovednavn sammen med Skinny Puppy, og det var et stort øjeblik. Nu vender vi så tilbage med et større show og flere koncertdatoer.

 Hvad for et live set-up kan publikum forvente til koncerten ved RECession Festival i Århus?


- Vi vil ikke afsløre for meget, men vi byder på en virkelig engageret præsentation som vi er sikre på nok skal imponere. Vi spiller naturligvis numre fra det seneste album, "Improvised Electronic Device", men også nogle klassikere. Vi prøver på at præsentere et live-show og ikke en slags "techno-band-optræden". Vi bryder os ikke meget om at benytte for mange scene-tricks, for vi prøver egentlig bare på at præsentere vore sange og de stemninger, de byder på. 

Læs et længere interview i GAFFAs artikelsektion

Køb billetter til RECession Festival via GAFFA Live


ANNONCE