Nyhed

Nyt Baby Woodrose-album

I kærlighed til bandets garagerockrødder udgiver de danske Peter Belli-fans coveralbummet "Dropout" 20. september

Baby Woodrose vedkender sig gerne sine amerikanske rock'n'roll-rødder fra de hæsblæsende 60'ere. Da bandet indspillede sidste års "Money For Soul", blev der også lige tid til at få fire gamle klassikere i kassen. I forbindelse med demoer til et kommende album gentog syrehovederne kunststykket, og indspillede yderligere seks personlige garage favoritter.

De to sessions bliver udgivet på cd d. 20.9 under titlen "Dropout". I følge bandet skal "Dropout" ikke opfattes som en egentlig opfølger til "Money For Soul", men et lille intermezzo, inden den originale vare ser dagens lys engang i fremtiden.

Indtil videre kan Guf Lorenzo fans og andre med hang til klassisk "smadderspade" nyde efteråret med "Dropout".


Tracklisten er som følger: (original-bandversioner i parentes)
Can’t Explain (Love)
I Lost You In My Mind (The Painted Faces)
Who’s It Gonna Be? (The Lollipop Shoppe)
I Don’t Ever Wanna Come Down (The 13th Floor Elevators)
The World Ain’t Round, It’s Square (The Savages)
Dropout Boogie (Captain Beefheart And His Magic Band)
I’m Going Home (The Sonics)
This Perfect Day (The Saints)
Not Right (The Stooges)
A Child Of A Few Hours (The West Coast Pop Art Experimental Band)

http://www.babywoodrose.com
http://www.badafro.dk


ANNONCE