Streets of Pompeii er blandt de 12 upcoming-bands som spiller i Råhuset lørdag 16 oktober
Øvelokale-foreningen RUSK præsenterer lørdag den 16. oktober en aften med 12 danske upcoming-bands som vil give alt hvad de har at byde på over de ni timer som arrangementet varer. Blandt de mange bands som vil optræde denne aften er de yngste repræsentanter bandet Streets Of Pompeii (billedet) som håber at blive opdaget af et pladeselskab.
Til trods for at de fem unge fyre kun har en enkelt koncert på band-cv'et er der ingen tvivl om, at ambitionerne er høje.
"Målet er at turnere verden rundt. Streets Of Pompeii har absolut første prioritet, og kommer langt før det at få en uddannelse" udtaler guitarist Emil Wikkelsøe.
Streets Of Pompeii spiller death core/death metal og har alle hjemme på Amager. Foruden dem kan man til dette arrangement også opleve bands som:
Midnight Surprise
New Savannah
Shogun Assassins
Daylight Saving Time
Ravensongs
G-A-T-E
Circular Condition
Juno Bell
Necrosis
Captain Clutch and Crew
Thought Police Brutality
Aftenens arrangement vil foregå i Råhuset d. 16. oktober fra kl. 18 til kl. 03.
Billetter koster 40 kr. og kan købes ved indgangen. Foruden aftenens koncert vil gæster få en gratis opsamlings-cd med 8 af de optrædende bands.
For mere information om arrangementet: se Råhusets myspace