Nyhed

Dionne Warwick gæster Danmark

Den amerikanske sangerinde Dionne Warwick slår vejen forbi Danmark i starten af det nye år - formentlig for sidste gang

Torsdag den 13. januar optræder den 69-årige sangerinde Dionne Warwick i Ringsted Kongrescenter. Det bliver formentlig Dionne Warwicks sidste optræden i Danmark, da hun efter sigende planlægger at trække sig tilbage fra scenen. Sangerinden besøgte sidst det danske i 2007, hvor hun spillede i Falconer Salen i København.

Dionne Warwick har igennem tiderne hittet med numre som "Walk On By", "I Say A Little Prayer", "Close To You", "Anyone Who Had A Heart" og "Alfie". Sidstnævnte er desuden titelsangen til filmklassikeren af samme navn med Michael Caine i hovedrollen.

I 2011 er det 52 år siden Dionne Warwick begyndte sin karriere. Det var i tiden med de to sangskrivere, musikere og producere Burt Bacharach og Hal David, og det er da også de to, der står bag mange af hendes store hits.


Dionne Warwick modtog sin første Grammy i 1968. Det var for sangen "Do You Know The Way to San Jose?". To år senere modtog hun endnu en Grammy. Det var for albummet "I'll Never Fall In Love Again." Det var i det hele taget i 1960'erne, at hun virkelig satte sit aftryk på musikverdenen.

I 1980'erne arbejdede hun blandt andet med kunstnere som Elton John, Gladys Knight og Stevie Wonder på hittet "That's What Friends Are For" – vel nok hendes største hit i nyere tid, og så sent som sidste år udsendte hun et album, hvor navne som Britney Spears, Gloria Estefan og Pink optræder på.

Overskuddet fra "That's What Friends Are For" gik til arbejdet imod aids, og det er netop Dionne Warwicks sociale bevidsthed, der har kendetegnet hende de senere år. Hun har som USA's sundhedsambassadør og ambassadør for FN's fødevare- og landbrugsorganisation været med til at sætte tredje verdens spørgsmål på den internationale dagsorden.


Hvilken musikalsk dagsorden Dionne Warwick tropper op med i Danmark, må du tage til Ringsted Kongrescenter og se. Det sker den 13. januar, og billetter kan købes via www.billetnet.dk og www.sjbilletten.dk – forsalget starter i dag 7. oktober 2010.

ANNONCE