Nyhed

Rick James død

Funkpioneren fundet død i L.A.

Funkpioneren Rick James blev fredag fundet død i Los Angeles, 56 år gammel. Dødsårsagen er endnu uvis og skal derfor undersøges nærmere, men der er muligvis tale om et hjerteanfald. James havde dog også mangeårige narkoproblemer.

1981-albummet "Street Songs" og herfra i særdeleshed singlen "Superfreak" gav Rick James absolut superstarstatus i de spæde 80'ere.

Rick James videreførte den sorte soulånd fra Motown-artisterne og James Brown og kombinerede den med rockede elementer fra bands som Rolling Stones og Kiss.


James var tilsvarende en flittig producer og sangskriver til andre – og skuespillere og artister, som Eddie Murphy og MC Hammer, har også gjort flittigt brug af James' materiale.

James var en ægte gadedreng, hvis musikalske varemærke var autenticitet. "It's the real fucking deal" opsummerede han i 2002, da Rolling Stone Magazine bad ham formulere sit ønskede eftermæle.

Få år forinden havde James i øvrigt siddet i spjældet i to år for angvieligt at have overfaldt to kvinder.


Rick James, der mestrede mindst fem instrumenter, efterlader sig tre børn og to børnebørn.

 

ANNONCE