x

Tredje Gutter Island-festival lige om hjørnet

Tredje Gutter Island-festival lige om hjørnet

Festivalen Gutter Island på Mansendøfortet på en ø ud for Vordingborg er efterhånden ved at blive en institution inden for dansk garagerock. Første festival fandt sted i 2000, nr. 2 i 2002, og nu er det så blevet tid for den tredje gang garage a go go. 20.-22. august kan du opleve i alt 17 bands fra de to scener over jorden og fra den, der søreme befinder sig under jordoverfladen.

De optrædende navne er de efterhånden allestedsnærværende Baby Woodrose, den amerikanske enmandshær Bob Log III (billedet), kendt for altid at optræde iført styrthjelm og gerne med unge kvinder på skødet, ligeledes amerikanske The Forty Fives, finske The Flaming Sideburns, svenske The Handsome Stranglers og Captain Murphy, norske Helldorado, Ricochets og The Twistaroos og danske PowerSolo, The Defectors, The Breakers, The Magic Bullet Theory, Rag City Dolls, Ghost Rocket, Aimology og Caps. Unægtelig noget af cremen af den skandinaviske garagerock, med lidt fra rockens hjemland oven i hatten.

Læs mere hos Gutter Island


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA