x

Hør eksklusiv koncert med Black Country Communion

Hør eksklusiv koncert med Black Country Communion

For nylig albumdebuterede supergruppen Black Country Communion, der består af Glenn Hughes (sang, bas, eks-Deep Purple), Jason Bonham (trommer, søn af afdøde Led Zeppelin-trommeslager John Bonham), Derek Sheriniam (keyboard, Dream Theater) og blues/rock-guitaristen Joe Bonamassa. Albummet har fået glimrende anmeldelser og gik direkte ind på den engelske rock-albumhitlistes førsteplads. 

GAFFAs anmelder Henrik Friis har uddelt fem stjerner til albummet med blandt andet følgende ord:

"Som gruppens aner også antyder, er udgangspunktet start-70'ernes bluesbaserede heavy rock, men i en opdateret og revitaliseret version med masser af speed, tyngde – og varierede gode melodier."

Nu har du mulighed for at høre 48 minutters musik fra gruppens første optræden i England, nemlig en showcase i John Henry's Studios i London, hvor Bonamassa i øvrigt altid øver, når han er i Storbritannien. Hør de eksklusive optagelser i nedenstående player.

Joe Bonamassa kan i øvrigt opleves live med sit eget band i Store Vega i København 21. oktober.




Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA