Nyhed

Cold War Kids udgiver nyt

Album nummer tre hedder "Mine Is Yours" og udsendes til januar

Den californiske kvartet Cold War Kids er nu klar med albummet "Mine Is Yours", der er det tredje fra gruppen siden de debuterede i 2006. Albummet ligger klar til januar og skulle være et nyt skridt for bandet i en mere kompleks retning.

Bandet har allieret sig med produceren Jacquire King, som blandt andet har produceret gennembrudspladerne for Modest Mouse og Kings Of Leon, og tidligere på året udtalte sangeren Nathan Willett til Filter Magazine, at han også forventede, at produceren ville udføre mirakler for dem.

I samme interview siger frontmanden, at deres ep "Behave Yourself" fra tidligere i år kommer til at markere en overgang fra en minimal og hurtig indspilningsproces til noget nyt, som vil være påvirket af samarbejdet med King.


Cold War Kids udsender "Mine Is Yours" 24. januar.

ANNONCE