x

Duet-album fra afdøde Ray Charles

Duet-album fra afdøde Ray Charles

Den, der endnu ikke har hørt duetten "Baby, It's Cold Outside", med Ray Charles og Betty Carter, kan godt stryge direkte i lp-antikvariatet, eller på Google. Her er tale om uomgængelig, verdensklasse.

Den er ikke med på "Genius Loves Company", som udkommer d. 30 august. Det er til gengæld 12 andre duetter, hvor Charles' bliver assisteret af så prominente navne som:

Natalie Cole, Elton John, Norah Jones, B.B. King, Gladys Knight, Diana Krall, Michael McDonald, Johnny Mathis, Van Morrison, Willie Nelson, Bonnie Riatt og James Taylor.

"Brother Ray" var, trods sygdom, meget aktiv til det sidste. Kort før sin død, 10. juni i år, blev dette, hans sidste studiealbum, færdiggjort.

Charles' syngende venner og kollegaer blev løbende
inviteret ind i hans eget studie, og sangene er alle indspillet live.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA