x

Music Management-studerende søger nye talenter

Music Management-studerende søger nye talenter

En gruppe studerende fra Music Management-uddannelsen samarbejder i
efteråret med to store danske pladeselskaber om en pladeudgivelse
med to nye spændende danske navne.

I øjeblikket søger de efter musikere/orkestre, der ligger inde med
originalt og unikt materiale, og som har interesse i at lægge engagement
og tid i projektet.

Udgivelsen ligner det tidligere samarbejde mellem bandet Lake
Placid (billedet), Music Management-studerende og pladeselskabet Universal Danmark; et samarbejde, der har resulteret i udgivelsen af Lake Placids velmodtagne debutalbum "Make More Friends", som kom i foråret. Denne gang er rammerne for musikgenrer dog helt åbne.

Deadline for indsending af materiale er onsdag d. 1. september 2004
Indsend 2 eksemplarer af: demomateriale (maks. tre numre), pressemeddelse og billeder til:

Rytmisk Musikkonservatorium
Leo Mathisensvej 1, Holmen
1437 København K.
Mrk.: Music Management-pladeprojekt

Hvis du ikke hører fra de studerende inden 30. september 2004, er du desværre ikke blandt de udvalgte.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA