Nyhed

Lisbee Stainton for første gang i Danmark

”Den engelske rose med den 8-strengede guitar” spiller for første gang en række koncerter på dansk grund

I England har hun fået tilnavnet "Den engelske rose med den 8-strengede guitar". Nu besøger hun for allerførste gang Danmark med koncerter i Grenå, Esbjerg, Odense og København.

Lisbee Stainton udgav i april sit andet album "Girl On An Unmade Bed". GAFFA gav albummet 4 stjerner og skrev:

"Lisbee er behagelig uden at blive kedelig, hendes tekster og melodier er nærværende, og det er generelt lidt som at blive strøget med hårene at lytte til Girl On An Unmade Bed - hendes andet album. Lisbees vokal har en karakter, som minder om Aimee Manns. Der er den samme kombination af mildhed og styrke, og en underliggende stemning af alvor."


I forbindelse med koncerterne i Grenaa og Esbjerg vil Lisbee Stainton optræde sammen med Raul Malo (forsangeren fra The Mavericks red.) og Bob Dylan Tribute. Konceptet som hedder Folkline Festival inviterer for anden gang til et éndags Folk- og Roots Event som løber af stablen fredag den 29. oktober i Grenaa og den 30. oktober i Esbjerg.

 

Lisbee Stainton kan opleves i følgende steder i Danmark:


Fredag d. 29. oktober, kl. 20:00, Pavillonen, Grenaa, (Folk Line Festival). Billetter koster 150 kr. og kan købes her.

Lørdag d. 30. oktober, kl. 20:00, Tobakken, Esbjerg, (Folk Line Festival). Billetter koster 170 kr. og kan købes her.

Søndag d. 31. oktober, kl. 20:00, Dexter, Odense. Billetter koster 80 kr. og kan købes via GAFFA Live.


Tirsdag d. 2. november, kl. 21:00, Musikcaféen (Huset i Magstræde), København Billetter koster 60 kr. og kan købes i døren.

ANNONCE