Nyhed

Sleep Party People varmer op for Efterklang

De to danske bands spiller seks koncerter sammen i november

Danske Sleep Party People er netop blevet annonceret som support på Efterklangs kommende seks koncerter i Danmark i november.

På Efterklangs hjemmeside annonceres det at:

"Vi er glade for at kunne bekræfte at et af vores ynglingsbands fra Danmark vil være opvarmning til Efterklangs kommende seks danske koncerter i november."


Da Sleep Party People tidligere spillede på Spot Festival kvitterede GAFFAs Michael Jose Gonzalez med hele fem stjerner og skrev bl.a.:

"Sleep Party People fremstår nærmest som et futuristisk stammefolk, men banduniformen får i løbet af koncerten den effekt, at man, når man har vænnet sig til de flagrende kaninører, fokuserer helt og holdent på musikken, hvilken den i dén grad også fortjener. Der er bid i de sfæriske udladninger, der kryber sig godt og grundigt ind under huden på overtegnede, og det øvrige publikum, der er mødt talstærkt op, ser også ganske tilfredse ud." (læs hele anmeldelsen her)

Sleep Party People kan opleves som opvarmning til følgende koncerter med Efterklang:


4. november kl. 21:00, Voxhall, Århus. Billetpris annonceres snart

5. november kl. 20:00, Ungdommens Hus, DampF, Fredericia

6. november kl. 21:00, Godset, Kolding. Billetter koster 125 kr.


11. november kl. 20:00, Fermaten, Herning. Billetter koster 120 kr.

12. november kl. 21:00, Paletten, Viborg. Billetter koster 120 kr.

13. november kl. 21:00, Forbrændingen, Albertslund. Billetter koster 120 kr.


Billetter kan købes via GAFFA Live.

ANNONCE