Nyhed

The Streets arbejder på nyt album

I en ny video på The Streets' hjemmeside fremgår det, at Mike Skinner arbejder på nyt materiale

Mike Skinner er i fuld gang med at arbejde på et nyt The Streets-album. Sådan forlyder det i en videobesked på bandets officielle hjemmeside.

Sangeren har lagt videoen med titlen "Comfortable" ud, der viser optagelser af Skinner i studiet, mens en række beskeder strømmer forbi. De lettere ironiske kommentarer lyder blandt andet sådan:

"I det forløbne år har jeg samlet en uhyre stor mængde af vintage-rør på fattiggården. Hundredvis af rør i et lydisoleret rum, og du begynder at få bivirkninger svarende til hovedfunktion i en sauna. Jeg plejede altid at have komfort som en sekundær ting i skabelsen af lyd, det begyndte dog at blive fjollet. Det var som at lave beat i maskinrummet på et handelsflådeskib."


Optagelserne, der kan ses nedenfor, er ledsaget af instrumentalmusik, som man må formode er potentielt materiale til det kommende album. Skinner har tidligere udtalt, at The Streets' næste album, som er opfølgeren til "Everything Is Borrowed" fra 2008, vil blive det sidste album under navnet The Streets. Blandt andet fordi at han er "fucking træt" af navnet, og alle de ting folk forbinder med det.

Mike Skinner gav via Myspace i august 2008 udtryk for, at pladen kommer til at bære navnet "Computers And Blues". Der er endnu ikke nogen officiel udgivelsesdato på The Streets' sidste album, men du kan foreløbig se britens videobesked her:


ANNONCE