På onsdag den 27. oktober spiller Christian Hjelm på Din Nye Ven i København
Caféen Din Nye Ven i København lægger onsdag den 27. oktober lokaler til Klub Ssshh, der får besøg af Figurines-forsanger Christian Hjelm.
Christian Hjelm spiller en stille live-optræden, med akustiske versioner fortolkninger af Figurines' numre. Og mon ikke Hjelm giver smagsprøver fra bandets seneste, meget roste, selvbetitlede album, der udkom i september.
"Figurines" modtog nemlig fem stjerner af GAFFAs anmelder Erik Barkman, som konkluderede:
"Trioen mestrer den muntre melankoli som få andre, og Figurines demonstrerer nok engang, at de heldigvis aldrig bliver trætte af at udfordre sig selv og os andre. En vital og vitaminrig rockplade." (Læs selv reste her).
Koncerten med Christian Hjelm er i København på Din Nye Ven, onsdag den 27. oktober, hvor billetter kan købes i døren. Se mere til Figurines på deres Myspace.