Politiet giver grønt lys
Roskilde politi gav i dag sin endelige godkendelse af Roskilde Festivalens opgraderede tiltag inden for sikkerheden, det betyder, at festivalen nu stensikkert bliver til noget. Som man tidligere har kunnet læse hér på sitet, er blandt andet Orange Scene blevet ændret til en mere tidsvarende og sikkerhedsmæssigt tryg venue. Men faktisk er alle festivalens sikkerhedsforanstaltninger – og arbejdsgangene i forbindelse dermed – ændret væsentligt, siden sidste år. Det skulle én gang for alle forhindre en gentagelse af år 2000's tragiske ulykke.
Politiets tilladelse gives, efter at festivalledelsen præsenterede dem for en ”omfattende og detaljeret omsorgs- og sikkerhedsvurdering”, hedder det i en pressemeddelelse fra Roskilde Festivalen i dag.
Hvordan de nye sikkerhedstiltag rent faktisk ser ud, kan interesserede selv tjekke, på festivalens hjemmeside, fra på mandag den 21. maj.