"Green Day - 21st Century Breakdown" er titlen på Green Days koncert-fremvisning i danske biografer den 15. november
Den 15. november vil der blive afholdt fremvisninger i en række danske biografer med Green Days live-optræden fra Olympia Halle i München fra sidste år. Filmen bærer titlen "Green Day - 21st Century Breakdown", og den er et resultat af et samarbejde imellem Green Day og musikstationen MTV, der har stået bag optagelserne af koncerten. Koncerten indgår som en del af kanalens World Stage-serie, der er en musikserie fra live-optrædener med store kunstnere.
Udover de danske biografer vil en lang række biografer i andre europæiske lande afholde fremvisningerne samme dag. I Danmark vil filmen blive vist i Palads i København, og i BioCity i Odense, Esbjerg, Herning, Randers, Aarhus og Aalborg. I alt vil over 150 biografer vise filmen i mere end ti europæiske lande.
MTV har, i samarbejde med Cinema Events LLC og Arts Alliance Media, stablet projektet på benene, som blandt andet betyder, at de har skabt de bedste rammer for, at man via fremvisningen af Green Day-koncerten kan blive præsenteret for Green Days live-energi i digital HD-opløsning og surrond-sound i biografen.
Den 80 minutter lange koncert-film "21st Century Breakdown" inkluderer bandets allerstørste hits, der blandt andet tæller "Boulevard Of Broken Dreams", "When I Come Around", "American Idiot" og mange flere i et spækket Olympia Halle den 3. november 2009 i München, Tyskland.
Billetter til fremvisningerne af "21st Century Breakdown" vil være tilgængelige fra i dag, onsdag den 27. oktober, via greenday.mtv.com, og selve fremvisningen finder sted den 15. november i København, Odense, Esbjerg, Herning, Randers, Aarhus og Aalborg, samt en lang række europæiske biografer.
Se traileren her: