Tracklisten til "Hot Sauce Committee Part 2" er netop lagt fast
I sidste uge offentliggjorde Beastie Boys, at deres næste album kommer til at bære titlen "Hot Sauce Committee Part 2", og nu har de også offentliggjort tracklisten til det nye album. Bandet havde tidligere færdiggjort udgivelsen "Hot Sauce Committee Part 1", men udgivelsen blev udsat grundet Beastie Boys-medlem Adam 'MCA' Yauchs kræftdiagnose.
Tracklisten til "Hot Sauce Committee Part 2" har dog en slående lighed med den trackliste, bandet tidligere havde offentliggjort til "Hot Sauce Committee Part 1". MCA har udtalt om baggrunden:
"Mærkeligt, men sandt - den endelige sekvens til 'Hot Sauce Committee Pt. 2' fungerer bedst med alle sine sange erstattet af de 16 numre, vi oprindeligt havde linet op i stort set samme rækkefølge til 'Hot Sauce Committee Pt. 1'. Så nu har vi sluttet cirklen."
Det er kun sangen "Bundt Cake" fra den originale trackliste, der ikke klarede skærene til Part 2, mens resten næsten er identitisk. På pladen kan man desuden både finde et samarbejde med den amerikanske rapper Nas og sangerinden Santigold.
"Hot Sauce Committee Part 2" udkommer i foråret på Capitol Records, mens der fortsat ikke er nogen melding om Part 1.
Se tracklisten til "Hot Sauce Committee Part 2" her:
01 "Tadlock's Glasses"
02 "B-Boys in the Cut"
03 "Make Some Noise"
04 "Nonstop Disco Powerpack"
05 "OK"
06 "Too Many Rappers [ft. Nas]"
07 "Say It"
08 "The Bill Harper Collection"
09 "Don't Play No Game That I Can't Win [ft. Santigold]"
10 "Long Burn The Fire"
11 "Funky Donkey"
12 "Lee Majors Come Again"
13 "Multilateral Nuclear Disarmament"
14 "Pop Your Balloon"
15 "Crazy Ass Shit"
16 "Here's a Little Something For Ya"