Koncerten i Det Kgl. Teater er udskudt grundet tekniske omstændigheder
Det fransk-argentiske tango/elektronika-projekt Gotan Project udsendte i april deres tredje album, "Tango 3.0" og skulle have fulgt op på albummet med en dansk koncert i smag- og stemningsfulde omgivelser, nemlig Det Kgl. Teaters Gamle Scene på torsdag den 4. november.
Nu er koncerten imidlertid udskudt til sommer engang på grund af, hvad arrangøren betegner som, tekniske omstændigheder. Hvad det helt præcist dækker over, er der ingen yderligere oplysninger om.
Den præcise dato for sommerkoncerten annonceres inden for de næste 14 dage, og købte billetter kan refunderes eller kan benyttes til den ny dato.