Nyhed

Aalborg holder roots-festival i weekenden

Roots-musik fra Mike Andersen over Murder til Dissing kan opleves på Nordkraft denne weekend

Roots er en bred betegnelse for traditionsbevidst, håndspillet musik, både folk, rock, blues, world, country og meget mere, og alle disse genrer kan du opleve i denne weekend til Aalborg Roots Days på Skråen i Nordkraft med kunstnere fra både Nordjylland, resten af Danmark og udlandet. Faktisk begyndte festivalen allerede i aftes, men bedre sent end aldrig.

Aalborg Roots Days kan præsentere alt fra soulinspireret bluesrock med Mike Andersen over familieforetagendet Dissing, Dissing, Las & Dissing til den massivt roste neo-folk-duo Murder (billedet), aktuelle med albummet "Gospel Of Man".

Også den svenske country-punk-gruppe Baskery, det danske folkrock-band Rufus Specer og den grønlandske singer-songwriter Nive Nielsen kan opleves på den resterende del af festivalen.


Læs mere på Skråens hjemmeside


ANNONCE