Nyhed

Flot 6. plads til dansker ved World DJ Championships 2004

To danske dj’s repræsenterede Danmark ved det officielle verdensmesterskab i miks for dj’s

I weekenden havde Danmark to dj’s med ved verdensmesterskaberne i miks i Hammersmith Apollo i London. 20 forskellige lande deltog i det årlige officielle verdensmesterskab i miks for dj’s, der har været afholdt siden 1986.

The 2004 DMC Technics World DJ Championships blev afholdt søndag. Ved indledende runde om eftermiddagen deltog 20 dj’s fra 20 forskellige lande. Blandt de 12 lande, som gik videre til finalen samme aften var Turkman Souljah, der gik videre som 3. bedste dj af alle 20.

Et dommerpanel bestående bl.a. af Roc Raida, Total Eclipse, Rob Swift. Tony Vegas, Crazy B, m.fl. fandt efter finalen frem til årets resultat: 1. plads: DJ I-Emerge (USA), 2. plads: DJ Rafik (Tyskland) og 3. plads til DJ Dopey (Canada). Turkman Souljah placerede sig på en flot 6. plads.


DJ Diverze var dog den første i ilden allerede lørdag aften. Han repræsenterede Danmark i ”battlekonkurrencen” Battle For World Supremacy. En ”en mod en” konkurrence, hvor hver dj har 2 x 60 sek. til at ”knockoute” sin modstander. Vinderen går videre til næste runde, og sidste mand på scenen er mesteren

DJ Diverze tabte desværre først runde mod DJ Manchoo fra New Zealand. Vinderen af konkurrencen blev DJ Akakabe fra Japan, der i finalen slog DJ Silk Kuts fra England.


ANNONCE