Nyhed

Franz Ferdinand vandt Mercury Music Prize

De dansable guitarrockere får den respekterede engelske musikpris

I aftes blev den respekterede britiske musikpris Mercury Music Prize – der går til britiske kunstnere på baggrund af deres senste album – uddelt i London, og vinderen blev årets store debutsucces, de dansable rockere Franz Ferdinand. Franz Ferdinand var da også sammen med The Streets den gruppe, der havde de laveste odds hos bookmakerne, 3-1, oplyser billboard.com.

"Vi forventede ikke at vinde," udtalte forsanger Alex Kapranos i sin takketale. "De nominerede i år viser en tendens mod fantastisk britisk musik."

Prisen blev uddelt af et panel af branchefolk under ledelse af musikvidenskabsmanden og -anmelderen Simon Frith. Listen over de nominerede plader, alle udgivet medio 2003-medio 2004, er som følger:
* Basement Jaxx – "Kish Kash"
* Belle & Sebastian – "Dear Catastrophe Waitress"
* Franz Ferdinand – "Franz Ferdinand"
* Jamelia – "Thank You"
* Keane – "Hopes And Fears"
* Snow Patrol – "Final Straw"
* Joss Stone – "The Soul Sessions"
* The Streets – "A Grand Don’t Come For Free"
* Ty – "Upwards"
* Amy Winehouse – "Frank"
* Robert Wyatt – "Cuckooland"
* The Zutons – "Who Killed ... The Zutons"


Sidste års vinder var i øvrigt den unge rapper Dizzee Rascal for debutalbummet "Boy In Da Corner". Dizzee Rascal udgiver i øvrigt sit andet album "Showtime" 27. september.

ANNONCE