Nyhed

De Eneste To tilbage i hitlistetoppen

Søren Huss er henvist til andenpladsen, og Elton John og Leon Russell er højeste nyhed på ugens hitliste

Fredag morgen er lig med offentliggørelsen af ugens officielle danske top 40-hitliste. I sidste uge gik Saybia-sangeren Søren Huss direkte ind på førstepladsen på hitlisten med sit første og meget personlige soloalbum, "Troen & Ingen".

I denne uge er Søren Huss gået ned på andenpladsen, mens en tidligere etter, De Eneste To alias Simon Kvamm og Peter Sommer, tilbageerobrer førstepladsen med deres selvbetitlede debutalbum. De Eneste To har netop indledt deres efterårsturné, og på tredjepladsen finder vi en anden turnéaktuel kunstner, nemlig Tina Dickow og hendes opsamling "Welcome Back Colour".

Efter flere uger med flere nyheder i top 10 hver uge, finder vi i denne uge den højeste nyhed på en 15. plads, nemlig Elton Johns samarbejde med sangeren og pianisten Leon Russell på albummet "The Union".


Næste nyhed er Melodi Grand Prix-veteranen Anne Herdorf, der går ind på en 24. plads med albummet "Lad Det Swinge", fulgt af Taylor Swift, der debuterer som nummer 26 med "Speak Now" og Brian Ferry, der går ind på en 27. plads med "Olympia". Sidste nyhed i top 40 er Swedish House Mafia, der går ind på plads nummer 31 med "Until One".

Vi finder også et par re-entries på denne uges hitliste, nemlig Linkin Park, der besøgte Herning i lørdags. Deres "A Thousand Suns" er tilbage på hitlisten på plads nummer 29, og Kim Larsen er inde i varmen igen på en 33. plads med "Mine Damer Og Herrer". Julie vender tilbage til plads nummer 35 med "Closer", og Cæcilie Norby indtager 37. pladsen med "Arabesque".

Tracklisten har noget så sjældent som en re-entry på førstepladsen, nemlig Morten Breum, der vender tilbage til ikke blot hitlisten, men ligefrem til førstepladsen med singlen "Every Time (You Look At Me)/Moist" sammen med Sisse Marie - efter kun i alt to uger på hitlisten.


På tracklisten finder vi tre nyheder: På plads nummer 18 Duck Sauce med "Barbra Streisand", på en 25. plads Far East Movement og "Like A G6" og på plads nummer 38 Michael Parsberg "Mad World" feat. Safri Duo og Isam B.

Se hele ugens hitliste hos Hitlisten.nu.

ANNONCE