x

Musikalsk smeltedigel på Bornholm d. 16. – 18. september

Musikalsk smeltedigel på Bornholm d. 16. – 18. september

Steffen Brandt er igen i år den musikalske ankermand i projektet ”Udenfor Sæsonen”, der i forbindelse med Bornholms Kulturuge bringer sangskrivere/musikere ud af deres vanlige cirkler og får dem til at risikere sig selv og deres sange i et musikalsk eksperiment, der har som mål at skabe nye veje, nye broer og nye samarbejdsformer mellem både musikere og genrer.

De optrædende inkluderer det klassiske ensemble Ensemble MidtVest og solisterne Dicte, Lars H.U.G, Henriette Sennenvaldt og Steffen Brandt, og de vil kunne opleves ved tre koncerter fra d. 16.–18. september. Disse kunstnere er blevet sammensat specielt til kulturugen ud fra et ønske om at bringe forskellige musikere i berøring med hinanden for derigennem at give publikum en helt ny og anderledes oplevelse.

Musikerne fortolker både egne og hinandens sange, hvilket giver publikum en enestående chance for at stifte bekendtskab med andre sider af de medvirkende kunstneres udtryk. Ved alle tre koncerter optræder musikerne sammen, men med varierende repertoire.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA