Nyhed

Velvet Underground-stjerne i studiet med The Raveonettes

Sune Wagner og Sharin Foo fra The Raveonettes indspiller sammen med Mo Tucker

The Raveonettes har til indspilningerne af deres tredje studiealbum fået ingen ringere end trommeslageren Mo Tucker fra Velvet Underground med i studiet.

Ifølge det engelske musikblad NME har Mo Tucker indspillet numrene ”Ode To L.A.”, ”You Say You Lie”, ”The Heavens”, ”Everyday” og ”Red Tan” sammen med The Raveonettes i New York. Sune Wagner udtalte i den sammenhæng: "Det er unødvendigt at sige – The Raveonettes er beærede”.

The Raveonettes kan opleves i aften (fredag) i Tivoli.


ANNONCE