Nyhed

Kaizers Orchestra spiller fire danske koncerter

Nordmændene er nu klar med alle datoerne til deres kommende Danmarksturné

Tidligere i dag annoncerede Train i Århus, at de er ved at gøre sig klar til et besøg fra Kaizers Orchestra, og nu følger yderligere tre danske spillesteder trop med koncertdatoer, der, ganske som det gør sig gældende for Århus-koncerter, vil blive afviklet i marts måned.

Den samlede danske turné inkluderer nu jobs i København, Odense, Århus og Aalborg, og her må man forvente at kunne høre en del sange fra gruppens kommende udgivelse. Der er tale om del et i en trilogi, der har fået titlen "Violeta Violeta". Det kommende album indeholder blandt andet sangene "Philemon Arthur & the Dung", "Hjerteknuser" og "En For Orgelet, En For Meg", der alle er blevet udsendt som singler.

"Violeta Violeta, Vol. 1" udsendes 31. januar, og Kaizers Orchestra kan opleves live på følgende datoer:


09/03 - Vega, København
10/03 - Odense, Posten
11/03 - Århus, Train
12/03 - Aalborg, Skråen

 

ANNONCE