x

White Pony og Fagget Fairys siger nej til knive

White Pony og Fagget Fairys siger nej til knive

Foreningen Nej Til Knive I Nattelivet og studerende fra Roskilde Universitet arrangerer denne weekend en fest under sloganet: "Nej Til Knive, Ja Til Party". Arrangementet afvikles på Café Mandela i København, og blandt dem der skal underholde finder man White Pony og Fagget Fairys.

Arrangørerne udtaler, at de nøje har udvalgt artisterne, fordi de alle "i høj grad repræsenterer nattelivets toner. De støtter budskabet, og møder også op med surprise gæsteoptrædende venner".

I en pressemeddelelse siger Bobby Mazloumi:

"Vi vil skabe byens bedste fest, som samtidig repræsenterer en ideologi og en stillingtagen. Folk støtter simpelthen budskabet bare ved at feste med på fredag. Nej Til Knive I Nattelivet skal nemlig ikke ses blot som en løftet pegefinger, men foreningen bakker op om festlige, musikalske miljøer. Og her fester vi altså for et godt formål".

Det samlede program for aftenen er som følger:

FAGGET FAIRYS - (Powerpop, skaberne af ArtRebels og Trailerpark Festival)
WHITE PONY - (Kbhs bedste urban duo bestående af Pato og Lasse Lyngbo)
FIREHOUSE - (Danmarks største dancehall- og reggae crew)
REVEALOMATIC - (Balkan, Skank, DubStep, nomineret i 2008 til Årets Danske Urban-DJ)

Det hele kan opleves på Café Mandela, Halmtorvet 13, Kbh V. fredag den 19. november fra klokken 22 - 04.

Der er en entré på 60 kroner ved indgangen, og al overskud fra festen går til foreningen Nej Til Knive I Nattelivet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA