x

WhoMadeWho varmer op for !!!

WhoMadeWho varmer op for !!!

I juli måned spillede WhoMadeWho og Brooklyn-bandet !!! (chk chk chk) sammen på et par canadiske festivaler, hvilket udviklede sig til, at de to grupper en sen aften på en lokal bar impulsivt rykkede ind med gear og jammede sig igennem hinandens sange. Nu kan de to bands forny deres venskab til en koncert i weekenden i Lille Vega.

For et par uger siden skulle WhoMadeWho og !!! igen have spillet sammen - denne gang i London - men desværre blev WhoMadeWho nødt til at aflyse showet. Men det bliver der rådet bod på lørdag, hvor bandet har besluttet at spille et kort sæt, inden !!! går på scenen.

WhoMadeWho har gennem det seneste stykke tid arbejdet flittigt på deres nye plade, der udkommer til foråret 2011. Man kan derfor godt forvente lidt nyt til lørdagens koncert, og så forlyder det fra bandets management, at det ikke kan fuldstændig udelukkes, at de to bands - igen - crasher hinandens koncerter.

!!! og WhoMadeWho kan opleves (sammen og hver for sig) lørdag 20. november, og billetter kan købes via GAFFA Live.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA