Nyhed

Globale beats på dagsordenen

Spillestedskampagnen Globeat sætter fra d. 27. oktober til d. 11. november fokus på den globale musik med bl.a. Cesaria Evora

Den bliver rig mulighed for at overvære spændende og anderledes musikalske arrangementer når Globeat fra d. 27. oktober til d. 11. november sætter fokus på den globale musik. Globeat er en forening af danske spillesteder, der arbejder for udbredelsen af globale beats. Foreningen vil alt i alt arrangere mellem 10 og 15 koncerter på diverse sjællandske spillesteder, og de første hovednavne er på plads.

Vega lægger scene til, når Zap Mama d. 9. november skal føre lytterne gennem et eklektisk musikunivers, der har sine rødder i polyfonisk pygmæ-sang fra Congo, men som samtidig formår både at opdatere amerikansk r&b og placere verdensmusikken i en nutidig kontekst. Koncerten starter kl. 21.00, og prisen er i forsalg 180 kr. plus gebyr og i døren 200 kr.

I Amager Bio kan divaen Cesaria Evora (billedet) opleves d. 6. november kl. 21.00. Den 63-årige vokalstjerne fra Kap Verde er anerkendt i vide kredse, og har i dag et enormt publikum i Afrika, Brasilien, Cuba og ikke mindst Europa. Hun har for nyligt kunne ses i en række tv-reklamer for hendes seneste opsamlingsalbum ”Anthologie”. Prisen for dette arrangement er i forsalg 350 kr. plus gebyr og i døren 375 kr.


Billetter til begge arrangementer kan købes på http://www.billetnet.dk, på tlf. 7015 6565 eller direkte via http://www.vega.dk

ANNONCE