Nyhed

Lucy Love og The Lava til GAFFA Prisen

Programmet til award-showet på Bremen 15. december er nu komplet

Yderligere to navne er tilføjet programmet for GAFFA Prisen 2010 onsdag d. 15. december på Bremen i København. Nemlig The Floor Is Made Of Lava (billedet) og Lucy Love, og programmet er dermed komplet.
 
THE FLOOR IS MADE OF LAVA

På fredag afslutter bandet en større danmarksturné, men den sidste gang, de optræder i år, er til GAFFA Prisen. The Floor Is Made Of Lava er nomineret til 5 GAFFA-priser for deres nyeste album "Howl At The Moon", en plade, der emmer af stor kærlighed til den amerikanske guitarrock.
www.thelava.dk
 
LUCY LOVE
I sidste måned udsendte Lucy Love albummet "Kilo", der er opfølgeren til gennembruddet "Superbillion" fra sidste år. Til GAFFA Prisen bliver der givet smagsprøver live fra det nye album.
www.lucylove.dk
 
Du kan nå at afgive din stemme til GAFFA Prisen i 19 forskellige kategorier frem til og med den 5. december på GAFFA.dk/prisen2010

Her kan du se hele listen med de nominerede, hvor The Rumour Said Fire er nomineret i 6 kategorier, mens Kashmir, De Eneste To og The Floor Is Made Of Lava er nomineret i hver 5 kategorier.

Af de udenlandske topper Arcade Fire, Gorillaz og Kings Of Leon med 4 nomineringer efterfulgt af The National med 3 stk.


Ved showet på Bremen optræder også følgende navne:

Søren Huss

Kill Screen Music


Naja Rosa

The Rumour Said Fire

Vinnie Who


 

Du kan ikke købe billetter til showet, men du kan til gengæld deltage i en konkurrence om billetter på GAFFA.dk/prisen2010

ANNONCE