Nyhed

Søren Huss på turné til foråret

Saybia-sangeren drager landet rundt i marts med sine dybt personlige, dansksprogede sange

Søren Huss, sanger i pause-holdende Saybia, udgav i oktober sit første soloalbum, "Troen & Ingen", som indeholder dybt personlige, dansksprogede sange om tab, sorg, savn og had, men også håb.

Albummet fik fremragende anmeldelser og debuterede på toppen af hitlisten, og der var også lutter roser, da Søren Huss og hans nye orkster, Hussband, i november præsenterede sangene til fire koncerter i landets største byer, hvor han spillede hele albummet fra enden til anden og også luftede et nyt nummer og en sang, der ikke kom med på albummet.

GAFFAs anmelder Simon Høgh Meldgaard uddelte fire stjerner til turnépremieren i Odense og skrev blandt andet: "De nye sange er virkelig skarpe, og i Odense blev de sunget af en mand med mere pondus, end vi er vant til at se fra den side, og spillet med største overbevisning."


I marts drager Søren Huss så ud på en længere Danmarksturné, så hele landet får mulighed for at høre hans følelsesfulde sange, som har grebet både anmeldere og fans. Turnéen begynder i Søren Huss' hjemby Nyborg, som han er flyttet tilbage til efter nogle år i København.

Søren Huss gæster følgende spillesteder på sin Danmarkstour i 2011:
 
03. marts 2011: Nyborg Kino, Nyborg: www.nyborgbillet.dk
04. marts 2011: Kulisselageret, Horsens: www.billetlugen.dk 
05. marts 2011: Sønderborghus, Sønderborg: www.billetnet.dk 
10. marts 2011: Toldkammeret, Helsingør: www.billetten.dk 
11. marts 2011: Bygningen, Køge: www.billetlugen.dk 
12. marts 2011: Gimle. Roskilde: www.roskildebilletten.dk 
17. marts 2011: Vega, København: www.billetlugen.dk
18. marts 2011: Fermaten, Herning: www.herningbilletten.dk
19. marts 2011: Godset, Kolding: www.koldingbilletten.dk 
24. marts 2011: Vershuset, Næstved: www.billetlugen.dk 
25. marts 2011: Forbrændingen, Albertslund: www.billetnet.dk 
26. marts 2011: Viften, Rødovre: www.billetnet.dk 

Billetsalget til koncerterne er netop åbnet.


ANNONCE