x

Quadron aflyser koncert

Quadron aflyser koncert

I aften skulle den danske elektro-soul-gruppe Quadron have spillet på Musikcaféen i Århus, men gruppen oplyser på Facebook, at de desværre må melde afbud, da gruppens bassist Anders Møller sidder fast i Warszawas lufthavn, hvor det for tiden sner voldsomt.

Aftenens andet planlagte band på Musikcaféen, Elefanatic, spiller dog som planlagt, og der er oven i købet gratis adgang til dette arrangement. Elefanatics største musikalske forbilleder er Stevie Wonder, Jamiroquai, Earth Wind & Fire, Prince og, med deres egne ord, "al lækker funk fra 70'erne."

Fra 23.30-02.00 underholder dj Søren Christensen med Northern Soul, altså musik fra og inspireret af den nordengelske soulscene fra slut-tresserne og frem.

Quadron kan til gengæld opleves i Lille Vega i København 11. december.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA