x

Avril Lavigne færdiggør album

Avril Lavigne færdiggør album

Udgivelsen af det fjerde Avril Lavigne-album var sat til november sidste år, men udgivelsen er blevet udskudt flere gange, og Avril er undervejs også vendt tilbage til studiet for at ændre på albummet. Men nu skulle det hele være på plads, og "Goodbye Lullaby" vil blive udsendt til marts.

Albummet er tidligere blevet beskrevet som mere seriøst end tidligere og primært akustisk. Men i løbet af det seneste år har Avril udtalt, at hun har ændret lidt på albummet blandt andet sammen med produceren Alex Da Kid, der har tilføjet lidt hiphop til produktionen, og første single, "What The Hell", har hun selv kaldt det mest poppede på pladen.

Hun har desuden fået hjælp af produceren Butch Walker (Katy Perry, Weezer, Pink), sangskriveren Max Martin (Britney Spears, Robyn) samt Sum-41's Deryck Whibley, som Lavigne blev skilt fra i 2009 under indspilningerne til pladen.

Så det er svært at forestille sig, at opløsningen af det tre år lange ægteskab ikke også har sat sit præg på det kommende album, der er sat til at udkomme 7. marts.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA