x

Westlife til Horsens

Westlife til Horsens

Westlife, der efterhånden nærmest har nået veteran-status inden for boyband-rækkerne – de albumdebuterede i 1999 – udgiver 8. november et nyt album, og 29. marts næste år giver de så koncert i provinsen – ja, det er igen Horsens, der har lokket et verdensnavn til. Nemlig i den nyåbnede, store koncerthal Forum Horsens med plads til 4500 personer. Westlife gav i foråret koncert for mere end 9000 fans i det københavnske Forum.

Billetsalget til koncerten begynder 4. oktober kl. 10 på billetlugen.dk og hnt.dk.

Det nye album fra Mark, Kian, Shane & Nicky får i øvrigt titlen "Allow Us Be Frank", og bliver i ånden fra "Rat Pack"-trioen, altså klassiske crooner-sange kendt med Frank Sinatra, Dean Martin og Sammy Davis Jr. Tracklisten er som følger:

1. Ain't That A Kick In The Head
2. Fly Me To The Moon
3. Smile
4. Let There Be Love
5. The Way You Look Tonight
6. Come Fly With Me
7. Mack The Knife
8. I Left My Heart In San Francisco
9. Summer Wind
10. Clementine
11. When I Fall In Love
12. Moon River


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA