x

Murder klar med live-lineup

Murder klar med live-lineup

I starten af november skrev vi kort om Murders forestående forårsturné rundt i Holland, Belgien, Tyskland, Østrig, Schweiz, Norge og Danmark, og de har netop annonceret, hvem de tager med sig i deres turnéband. Turnéen starter den 13. januar til den prestigefyldte branchefestival Eurosonic, hvorefter Murder, der består af Jacob Bellens og Anders Mathiasen, blandt andet kommer forbi Nordklang i Schweiz og by:Larm i Oslo, hvorpå de giver en række danske koncerter.

Gruppens har på deres efterårsturné, i forbindelse med udgivelsen af deres tredje album "Gospel Of Man", primært optrådt som duo, men vil på forårsturnéen i 2011 udvide deres lineup. På den danske del af deres turné vil Murders trofaste medkomponist og bassist Jonas Westergaard spille med, ligesom de to Slaraffenland-medlemmer Bjørn Heebøl (trommer) og Christian Taagehøj (guitar med mere) vil være med.

Gruppen turnerer i foråret fortsat med albummet "Gospel Of Man" fra i år, der fik en særdeles positiv modtagelser, og den fik blandt andet fem stjerner af GAFFAs anmelder Ole Rosenstand Svidt, der kaldte albummet for "ren englelyd".

Murder starter deres forårsturné i Groningen, Holland den 13. januar til Eurosonic, mens turnéen starter i Danmark den 23. februar og bliver sluttet af den 6. marts på Store Vega i København. Billetter forhandles via GAFFA Live og spillestedernes respektive hjemmesider.

Se alle Murder forestående koncertdatoer herunder:

13/1 GRONINGEN, EUROSONIC (NL)
20/1 EINDHOVEN, EFFENAAR (NL)
21/1 AMSTERDAM, PARADISO (NL)
22/1 UTRECHT, EKKO (NL)
27/1 GHENT, VOORUIT (BE)           
28/1 BRUXELLES, AB (BE)
29/1 DIKSMUIDE, 4AD (BE)
01/2 LEIPZIG, PARIS SYNDROM (DE)
02/2 BERLIN, CAFÉ ZAPATA (DE)
03/2 FRANKFURT, BROTFABRIK (DE) *
04/2 PLAUEN, MALZHAUS (DE)
05/2 GEISLINGEN, RÄTSCHENMÜHLE (DE) *
07/2 MÜNCHEN, FEIERWERK (DE)
08/2 WIEN, B72 (AU)
10/2 LUZERN, TREIBHAUS (SUI)
11/2 BADEN, ONE FOR A MILLION FESTIVAL (SUI)
12/2 ZÜRICH, EL LOKAL (SUI)
17/2 OSLO, BY:LARM (NO)
18/2 OSLO, BY:LARM (NO)
19/2 ST. GALLEN, NORDKLANG FESTIVAL (SUI)  
23/2 ÅRHUS, STUDENTERHUSET (DK)
24/2 AALBORG, STUDENTERHUSET (DK)
25/2 SØNDERBORG. SØNDERBORGHUS (DK)
26/2 KOLDING, GODSET (DK)
03/3 ODENSE. DEXTER (DK)
04/3 VEJLE, BYGNINGEN (DK) **
05/3 VORDINGBORG, STARS (DK)
06/3 KØBENHAVN, VEGA (DK)
*) m. TIM KASHER
**) m. THE WILLIAM BLAKES


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA