Den københavnske singer-songwriter er undervejs med sit debutalbum indspillet med gruppen The Inbred Family
Til foråret rammer Emma Acs & The Inbred Family butikkerne med et semipsykedelisk popalbum, som med sine fængende refræner og skæve tekster tilsat sitar, Farfisa-orgel og syreguitar meget vel kan gå hen at blive en af det nye års mere interessante debuter herhjemme.
Selvom gruppen er umiskendeligt forankret og forelsket i 60'ernes rock et sted mellem The Beatles og Velvet Underground, er Emma Acs' inspirationskilder mere brogede end som så. Det fik publikum til hendes koncert i Studenterhuset i Århus forleden også at høre, da Acs foruden egne sange leverede coverversioner af såvel Lou Reeds "Who Loves the Sun?" som Ace of Bases "All That She Wants":
- Først og fremmest hører jeg utroligt meget forskellig musik … meget France Gall, og Joy Division. Georgie Fame, Screamin' Lord Sutch … af nye bands Ariel Pink… meget spredt, fra 50'erne til nu. Jeg kan også godt lide nogle numre med Ace of Base – jeg har mange guilty pleasures… jeg kan godt være en musiksnob, men jeg er ikke en genresnob, siger hun uden at benægte, at hun synes at tresserne var et særligt årti for popmusikken:
- Jeg tror generelt, at tressernes popmusik kan en hel masse, fordi man ikke havde så travlt med at tiltrække en bestemt gruppe mennesker … det var mere en masse gode melodier. Det var på en måde melodiernes årti, hvor nogle af de bedste melodier blev skrevet. Og det synes jeg er noget af det vigtigste, når jeg skriver musik, i hvert fald. Så har melodierne førsteprioritet. Det er på melodiernes præmisser…
Læs et længere interview med Emma Acs om blandt andet at være en del af en indavlet familie af københavnske undergrundsmusikere, om hvorfor Paul McCartney er så fesen, om aldrig kun at have det på en måde og meget andet, i GAFFAs artikelsektion.
