x

Johnny Stage giver udenlandske koncerter

Johnny Stage giver udenlandske koncerter

I marts debuterede guitaristen Johnny Stage med albummet "...Unknown Album", og det er med det i bagagen, at han til foråret drager ud på en mindre Europa-turné sammen med det britiske guitar-ikon Chris Spedding.

"...Unknown Album" udkom den 3. november i både Tyskland, Schweiz, Østrig og England på det Berlin-baserede label Divine Records, og det er derfor, der er kommet en række koncerter i hus med Chris Spedding, der blandt andet har spillet med prominente navne som Bryan Ferry, Roxy Music, Paul McCartney og Sex Pistols med flere - ligesom han medvirkede på Stages debutalbum.

Johnny Stage selv har spillet med Sort Sol, Martin Hall, det nu opløste Glamorama, Keld Heick med flere, og han modtog tre stjerner af GAFFAs anmelder Esben Strunk for "...Unknown Album". Han skrev følgende:

"Trods de fine forudsætninger vil pladen i eftertiden dog formentlig snarere leve op til sin titel end indtage en klassikerposition på den danske artrock-scene. Men, damn, noget fedt guitar."

Det kan du opleve, såfremt du tager til en af de europæiske koncerter, hvor Chris Spedding og Johnny Stage vil spille en blanding af hvert deres materiale. Se nærmere herunder eller på www.johnnystage.com.

30. april : Berlin
01. maj : Hannover
02. maj : Köln
03. maj : Stuttgart
04. maj : Schweiz
05. maj : München
06. maj : Wien / Milan
07. maj : Wien / Milan
08. maj : Leipzig
09. maj : Hamburg


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA