Nyhed

Love Shop tager på forårsturné

Duoen annoncerer nu syv koncerter i marts og april 2011

Syv års udgivelsespause blev tidligere i år afbrudt med udgivelsen af "Frelsens Hær", og resultatet var flotte anmeldelser og høje placeringer på de danske anmelderes lister over årets bedste danske udgivelser fra 2010. Roste koncerter blev det også til for Love Shop, og nu er Jens Unmack og Henrik Hall klar med endnu en runde koncerter.

Efterårets koncerter blev beklageligvis primært afviklet uden Henrik Hall, der måtte meddele afbud på grund af sygdom. Han nåede dog at vende tilbage til koncerterne på Vega, og forhåbentlig vil han være tilbage i topform, når Love Shop igen skal ud for at give koncerter.

Den annoncerede turné strækker sig over følgende datoer:


24. marts - Toldkammeret, Helsingør
25. marts – Viften, Rødovre
26. marts – Gjethuset, Frederiksværk

31. marts – Paletten, Viborg
01. april – Train, Århus
02. april – Stars, Vordingborg

09. april – Amager Bio

Billetsalget til koncerterne starter 21. december, og billetter kan købes via GAFFA Live.

ANNONCE