Nyhed

Lucy Love offentliggør koncerter

Sangerinden gæster Bornholm i aften, og til januar fortsætter hun så ud i resten af landet

Lucy Love kunne i sidste uge opleves live til GAFFA Prisen 2010 på Bremen og er desuden lige nu aktuel med singlen "Who You Are", der er taget fra albummet "Kilo". Nu sætter hun gang i en turné, der udover en stribe danske datoer også inkluderer besøg i Sverige, Belgien og Holland.

I aften, onsdag 22. december, optræder Lucy Love for første gang på Bornholm, hvor hun kan opleves på Musikhuzet og efter en kort juleferie skal hun fejre udgivelsen af sit album i Sverige med en koncert på Babel i Malmö. Herefter kan hun opleves til P3 Guld, hvor hun også er blandt de nominerede, og fra 21. januar, hvor hun skal optræde på Gimle i Roskilde, handler det om koncerter både herhjemme og i udlandet.

Koncertplanen for Lucy Love er som følger:


22/12 Musikhuzet, Bornholm

7/1 Babel, Malmö, SE (+ 2000F & Copyflex)
14/1 P3 GULD

21/1 Gimle, Roskilde (minishow)
28/1 Train, Århus (+2000F & Copyflex)
29/1 Studenterhuset, Aalborg (+ 2000F & Copyflex)

4/2 Pitstop, Kolding
5/2 Kulisselageret, Horsens
12/2 Kulturmaskinen, Odense

23/2 Botanique, Bruxelles, BE
24/2 Charlatan, Ghent, BE
25/2 Ekko, Utrecht, NL
26/2 Vera, Groningen, NL

5/3 Huset, Nakskov

ANNONCE