Nyhed

James Blake udsender smagsprøver

Den engelske musiker offentliggør trackliste og spiller tre nye sange live

Hen over julen var James Blake på besøg i studierne hos BBC1, hvor han spillede tre numre fra sit kommende album, James Blake, der udkommer den 7. februar.

Liveudgaverne af "Wilhelms Scream", "Lindisfarne" og singlen "Limit To Your Love" er blevet hits i blogosfæren efterfølgende, og samtidig har den 22-årige elektroniske musiker benyttet sig af lejligheden til at offentliggøre trackliste og albumartwork (billedet).

James Blake er klassisk uddannet pianist og har læst komposition på universitet, inden han satsede fuldt ud på sin solokarriere. Han startede med at udsende dubstep-inspirerede ep'er "CMYK", "The Bells Sketch" samt "Klavierwerke".


- Jeg ville lave et kompromisløst album. Og det føler jeg, jeg har gjort. Mit mål var at finde min egen identitet, forklarer James Blake i et inteview med GAFFA.

- Jeg har dj'et i godt et år. Den følelse du får ud af at spille musik for en masse mennesker i mørket, er ret fantastisk. Jeg er inspireret af lyden af dubstep som Digital Mystikz eller Mount Kimbie. Men på samme tid af sangere som Stevie Wonder, Joni Mitchell og Sam Cooke.

Trackliste:

Unluck
Wilhelms Scream
I Never Learnt To Share
Lindisfarne I
Lindisfarne II
Limit To Your Love
Give Me My Month
To Care (Like You)
Why Don't You Call Me
I Mind
Measurements


Lyt til livenumrene fra BBC.

ANNONCE