x

Nyt leak fra Goodiepal

Nyt leak fra Goodiepal

Nu er der via YouTube nye numre at finde fra den excentriske musiker Goodiepal, der sidste år udgav lp'en "Gæoudji Sygnok - Mort Aux Vaches Extra Ekstra - Route 66 Eksperimentet" med vedlagt pengegave.

I oktober 2010 bragte GAFFA nyheden om, at Goodiepal vedlagde en signeret femhundredekroneseddel i hvert eksemplar af sin lp, der af kunstneren blev omtalt som "Den Danske Folkegave".

Udgivelsen blev dedikeret til alle med en hjernelidelse eller -komplikation, og der var masser af rygter og historier i forbindelse med udgivelsen. Blandt andet skulle de vedlagte penge (i alt 550.000 kroner) tilsyneladende stamme fra den ukrainske mafia og salget af en musiksupercomputer.

Dansk-færøske Goodiepal lyder også det borgerlige navn Parl Kristian Bjørn Vester og aliasserne "Mainpal Inv." og "Gæoudjiparl Van Den Dobbelsteen", og udover at udgive sin kontroversielle musikkunst har han tidligere undervist på det Jyske Musikkonservatorium. For et par år siden måtte han ifølge GAFFA imidlertid stoppe samarbejdet grundet uoverensstemmelser om blandt andet Vesters utraditionelle undervisning. Vester underviste på den elektroniske linje i "Komposition og Æstetik".

Du kan læse GAFFA-interview med Goodiepal her og høre hans nye musik på YouTube.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA