Nyhed

Black City laver ny video

Rockbandet frigiver video til nummeret "The One You Sacrifice" op til den kommende turné

Det danske rockband har haft et travlt 2010 med koncerter og promovering af deres anmelderroste og selvbetitlede debutalbum, der udkom i maj måned. Black City har blandt andet været på plakaten med Ozzy Osbourne og et af bandets egne store rockforbilleder, AC/DC, men der har også været tid til at indspille en ny video.

Nummeret "The One You Sacrifice" har en klassisk rocklyd, og på videoen, der blev frigivet via YouTube i går, kan du få en forsmag på Black City som liveband. Se videoen her.

Black City skal i slutningen af januar på omfattende turné i blandt andet Stockholm, Oslo og Helsinki, hvor rockbandet er særligt populære. I hjemlandet går det nu også meget godt, og i dag, fredag d. 7. januar, er bandet netop gået videre i P3 Gulds lytterhitafstemning.


Tourplanen til den kommende turné er som følger:

28.01 – Bygningen, Vejle
29.01 – Fermaten, Herning
04.02 – Musikcaféen, Århus
05.02 – Sønderborghus, Sønderborg
10.02 – Close Up Rock Cruise, Stockholm (SE)
11.02 – Klubi, Turku (FIN)
12.02 – On The Rocks, Helsinki (FIN)
17.02 – Lille Vega, København
18.02 – By:Larm, Oslo (NO)
19.02 – By:Larm, Oslo (NO)
25.02 – Pitstop, Kolding 26.02 – Von Hatten, Randers
05.03 – Gimle, Roskilde
11.03 – Posten, Odense
12.03 – Templet, Lyngby

Du kan købe billetter til turneen via GAFFA Live.


ANNONCE