Nyhed

José González giver endnu en koncert

Der er udsolgt til koncerten i Koncerthuset til marts, så nu kommer der en ekstrakoncert til april

I begyndelsen af december 2010 blev det annonceret, at José González havde planlagt en koncert til marts i DR's Koncerthus sammen med det 20 m/k høje strygeorkester The Gothenborg String Theory. Den koncert er nu udsolgt, hvilket har fået den svenske sangskriver til at annoncere endnu en koncert, der vil blive afviklet 13. april.

González har tidligere med succes gæstet Koncerthuset, hvor han primært spillede som solist, men dog fik hjælp af musikerne Yukimi Nagano og Erik Bodin på en håndfuld sange. Men denne gang har han altså allieret sig med et helt strygeorkester, der debuterede deres samarbejde sidste år til Culture Festival i hjembyen Göteborg.

Sammen vil de dykke ned i bagkataloget og fremføre både sangskriverens egne kompositioner, men også nogle af de unikke coverversioner som González har haft stor succes med de senere år.


Jose Gonzalez & The Gothenburg String Theory kan opleves til en ekstrakoncert onsdag 13. april Koncerthuset, og billetsalget begynder tirsdag 18. januar klokken 10:00 via dr.dk/koncerthuset.

ANNONCE