x

Murder vælger ung pigeduo som opvarmning

Murder vælger ung pigeduo som opvarmning

Når Murder tager på Danmarkstour i udvidet live-form som kvintet har de to herrer, Anders Mathiasen og Jacob Bellens, udvalgt det ganske nye band Glass Arena som support til en del af koncerterne.

Glass Arena er en duo bestående af de blot 22-årige Emilie Marie Kjær og Majke Voss Romme. Deres sange har en håbefuld, melankolsk tone, og universet, der opstår, er både skrøbeligt og dybfølt. Centralt står et par udtryksfulde vokaler, der både er følelsesfulde og mildt triste og samtidig synes at trække tråde til nordiske sangerinder som Stina Nordenstam og Ane Brun.

I foråret 2011 går Glass Arena i studiet med Fridolin Nordsø (Fallulah, Choir of Young Believers m.fl.) for at indspille en ep, der forventes udgivet i sensommeren 2011. På bandets myspace side finder man en demoudgave af sangen "Night Falling", som er første nummer, der er lagt ud fra indspilningerne med Fridolin.

Glass Arena varmer op for Murder ved disse shows:

23/2 AARHUS, STUDENTERHUSET

24/2 AALBORG, STUDENTERHUSET

25/2 SØNDERBORG. SØNDERBORGHUS

26/2 KOLDING, GODSET

03/3 ODENSE. DEXTER

05/3 VORDINGBORG, STARS

06/3 KØBENHAVN, STORE VEGA

Murders omfangsrige forårsturné får dem ud over Danmark rundt i Holland, Belgien, Tyskland, Østrig, Schweiz og Norge. Se hele planen her.

Du kan købe billetter via GAFFA LIVE.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA