Nyhed

Nyt album fra Panic! At The Disco til marts

Albummet "Vices & Virtues" udkommer 29. marts. Få en forsmag på første single "The Ballad Of Mona Lisa".

Panic! At The Disco er siden sidste album "Pretty Odd" fra 2008 blevet til en duo bestående af forsanger Brendon Urie og trommeslager Spencer Smith (billedet). De øvrige medlemmer Ryan Ross og Jon Walker forlod bandet i 2009 for at danne bandet The Young Veins som udgav deres debutalbum "Take A Vacation!" sidste år.

Nu annoncerer duoen, at det kommende album "Vices & Virtues" vil udkomme d. 29. marts. Albummet er produceret af John Feldmann og Butch Walker. På den officielle hjemmeside kunne man d. 18. januar læse følgende besked:

"Vi er meget glade for at vi nu officielt kan annoncere, at vores tredje album "Vices & Virtues" udkommer alle steder d. 29. marts. Den første single "The Ballad of Mona Lisa" vil være ude d. 1. februar (og hvis du bare leder en lille smule vil du nok kunne lytte til en lydbid allerede nu)."


Hør en 30 sekunders lydbid af nummeret "The Ballad Of Mona Lisa" via Panic! At The Disco's myspace. Her kan man også høre nummeret "New Perspective" som udkom i sommeren 2009 på soundtracket til filmen "Jennifer's Body". "New Perspective" var første udgivelse siden bruddet med Ross og Walker.

ANNONCE