Nyhed

Turboweekend giver ekstrakoncert

Der tilføjes nu endnu en dato i Store Vega til koncertkalenderen

Der er udsolgt til koncerten med Turboweekend i Store Vega 7. maj, og det har der faktisk været i et par uger. Så bandet har besluttet sig for at give københavnerne endnu en chance for at synge med på "Trouble Is" til en ekstrakoncert, der afvikles to dage tidligere.

Turboweekend fik prisen Årets Danske Hit af GAFFAs læsere til showet GAFFA Prisen 2010, og efterfølgende kunne de gå på scenen i DR's Koncerthus og hente en pris med titlen P3 Gennembruddet. Disse priser kom efter udgivelsen af bandets andet album "Ghost Of A Chance", hvor man blandt andet finder singlerne "Trouble Is" og "Something Or Nothing".

Siden har de udsendt en gratis ep med titlen "Bound", og inden længe tager de ud på en Danmarksturné, hvor afslutningskoncerten i Store Vega allerede er udsolgt. Men nu er der som nævnt godt nyt til dem, der er gået forgæves efter billetter i form af en ny koncert på samme sted.


Ekstrakoncerten med Turboweekend i Store Vega afvikles 5. maj, og billetsalget er sat i gang hos Billetlugen.

Den samlede koncertplan er som følger:

24.03: Rødovre, Viften
25.03: Vordingborg, Stars
26.03: Svendborg, Kulturhuset

31.03: Esbjerg, Tobakken
01.04: Aalborg, Studenterhuset
02.04: Kolding, Godset

06.04: Borderline, London
08.04: Roskilde, Gimle
09.04: Næstved, Vershuset

14.04: Odense, Posten
15.04: Aarhus, Train
16.04: Holbæk, Elværket

22.04: Viborg, Paletten
23.04: Herning, Fermaten

29.04: Albertslund, Forbrændingen
30.04: Rønne, Musikhuzet

05.05: København, Vega (EKSTRA)
07.05: København, Vega (UDSOLGT)


ANNONCE