x

Dansk musik i Nibe

Dansk musik i Nibe

Et kig på plakaten for årets Nibe Festival viser, at man allerede er klar til at præsentere en lang række danske navne til sommer, og nu udvides der med yderligere seks kendte danske navne inklusive Anne Linnet, Turboweekend og Infernal.

Alle tre navne har tidligere gæstet festivalen, og for Turboweekend og Infernals vedkommende var seneste besøg i 2010. Anne Linnet kunne man i 2009 opleve på Stor Scene, men til sommer bliver det i stedet lidt mere intime omgivelser koncerten vil blive afviklet. Sangerinden dukker op med et lidt mindre set-up end sidst og præsenterer materiale fra bagkataloget på Blå Scene.

Her vil man også til sommer kunne opleve The Blue Van, der ligesom Burhan G og Vinnie Who føjes til programmet i denne uge. De skal nu på en plakat, hvor man allerede finder navne som svenske Erik Hassle samt Aqua, Dúné, Alphabeat, Kill Screen Music, Morten Breum, Rune RK, Laust Sonne, Apollo, Tue West, De Eneste To med flere.

Der vil i dagene 29. juni til 2. juli blive afviklet 100 koncerter på 5 scener på årets Nibe Festival, så der er mange flere navne på vej.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA