Nyhed

Interpol i topform før dansk koncert

Paul Banks & Co. leverede femstjernet præstation i Vancouver

8. marts giver Interpol koncert i KB Hallen i København. GAFFAs korrespondent i Vancouver, Canada, Rune-Leander Mikkelsen, tjekkede dem ud live torsdag aften på spillested The Orpeheum, og han var særdeles tilfreds. Mikkelsen skriver blandt andet:

"Efter bassist Carlos Denglers exit fra Interpol har gruppen opdateret besætningen og faktisk fundet nye live-kvaliteter. David Pajo, guitarist fra Kentucky-bandet Slint, er stand-in på bas – han ligner en anonym asiatisk udgave af Dengler. Brandon Curtis, fra space rock-bandet Secret Machines, sidder bag keyboardet til venstre for Sam Fogarinos trommesæt.

Interpol har haft keyboards med på scenen, siden de turnerede med "Antics"–udgivelsen tilbage i 2004. Dog har de supplerende keyboardflader aldrig virket som en hel naturlig en del af det samlede lydbillede live. Ofte har keybordet virkedt som påklistrede og malplacerede supplementer til Daniel Kesslers en-tone-guitar-riff. Denne torsdag aften virker det som om, at bandet har brugt mere energi på at anvende Curtis' indspark som en fast og mere inkorporeret del af lydbilledet – for første gang virker det ihvertfald ubeklageligt. Både Curtis og Pajo kan synge kor, hvilket giver en ny dynamik til vokal-sammensætningerne."


Rune-Leander Mikkelsen tildeler bandet fem stjerner og konkluderer:

"En koncert, der viser, at Interpol er modnet meget som live-band."

Læs hele koncerten i GAFFAs anmeldelsessektion


ANNONCE