x

Punk, metal og hardcore til Roskilde

Punk, metal og hardcore til Roskilde

Det er onsdag morgen, og dermed har Roskilde Festival vanen tro offentliggjort en stribe navne til sommerens festival. Denne gang inden for genrer som punk, metal og hardcore med grupperne Beatsteaks, Eyehategod, iceage (billedet) og Terror.

BEATSTEAKS (DE) er et stort navn i Tyskland og også andre steder i Europa. Bandet spiller engelsksproget punk med elementer af hardcore, powerpop og ska, med fokus på gode melodier og et humoristisk tvist. Bandet begyndte karrieren i 1995 og har et nyt album ude dette forår.

EYEHATEGOD (US) spiller sumpet metal indspiret af amerikansk sydstatsrock og navne som Black Sabbath og Melvins. Bandet albumdebuterede i 1992 og er nu på vej med deres første studieplade siden "Confederacy of Ruines Lives" fra 2000.

ICEAGE (DK) er fire ganske unge fyre, som spiller skramlende postpunk med dystopiske tekster og udgav i sidste måned deres anmelderroste debutalbum "New Brigade". Et album, som GAFFAs anmelder Erik Barkman tildelte fire stjerner og blandt andet skrev følgende om: "Unge og uimponerede Iceage er ikke bare et los i røven på Danmarks halvslatne punkscene. De er også et stærkt bud på dens fremtid." Bandet indtog Pavilion Junior-scenen på Roskilde sidste år og vender nu tilbage til festivalen.

TERROR (US) fra Californien albumdebuterede i 2004 og spiller back to basics-hardcore, som ikke mindst fungerer godt live, hvor det går over stok og sten. Bandets seneste udgivelse er albummet "Keepers of the Faith" fra 2010.

Roskilde Festival finder sted i dagene 30. juni-3. juli. Warm-up 26.-29. juni. Camping åbner 25. juni kl. 18:00.

Billetter sælges via GAFFA Live


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA